Evnen til at arbejde med arkitektur skal betragtes som en del af en organisations modenhed på linje med evnen til at styre projekter, leverandørrelationer og drift. Derfor skal digitaliseringsprojekter bemandes, så kompetencer og viden sikrer, at arkitekturprodukterne har den kvalitet, som projektet kræver.
Har du behov for at sikre, at dit projekt har de rette ressourcer, med de rigtige arkitekturkompetencer til rådighed, findes der en række kursustilbud, som er målrettet projektledere, arkitekter og datamodellører, der arbejder med den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur.