Pixi udgave af referencearkitektur for deling af data og dokumenter

Fælles rammer gør datadeling nemmere

Datadeling skal give værdi for borgere, myndigheder og virksomheder, uden at gå på kompromis med fundamentale værdier som sikkerhed, privatliv, tillid og tryghed. Deling af data indgår i næsten alle processer og arbejdsopgaver, der går på tværs af myndigheder eller organisationer, hvad enten det er i forbindelse med sagsbehandling, selvbetjening eller noget tredje. En god praksis for deling af data og dokumenter er derfor relateret til løsningen af stort set alle offentlige opgaver.

Referencearkitektur for deling af data og dokumenter er en værktøjskasse, der gør det nemmere at afklare, hvordan man bedst laver løsninger, når man skal dele data. Det kan være fordi en myndighed har data, som skal genbruges på tværs af egne løsninger, to myndigheder skal samarbejde, eller en myndighed har data, som kan give samfundsmæssig værdi ved at blive stillet til rådighed for omverdenen.

Evnen til at dele data bliver derfor stadig vigtigere, både i gamle og nye it-systemer. Mange it-systemer er ikke designet til genbrug, de er hverken gode til at importere eller eksportere data. Når man bygger nyt kan smart datadeling med fordel tænkes ind fra starten fx på linje med privatlivssikring i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Ved at anvende den fælles ramme, som referencearkitekturen tilbyder, får man svar i håndteringen af bl.a. centrale begreber og mønstre for videregivelse af data, som tager hensyn til god praksis i forhold til

 

Data og dokumenter forstås i denne sammenhæng som information som er lagret med henblik på (gen)anvendelse, og det omfatter både strukturerede data i databaser og dokumenter. 

 

Stort potentiale for værdiskabelse

Data om borgere, virksomheder, myndigheder, ejendomme, steder, køretøjer og en lang række andre områder vedligeholdes mange steder i den offentlige administration. Der ligger et stort potentiale i at gøre sådanne data tilgængelige for genbrug, så de kan skabe værdi i flere sammenhænge.

En god praksis for datadeling kan bidrage til fx

 

Hvis man fx vil optimere tværgående processer efter nogle fælles mål, kan referencearkitekturen bl.a. hjælpe med at afklare roller og ansvar og give inspiration til valg af implementeringsmønstre, som passer til mulighederne i forhold til det konkrete it-miljø. På den måde kan man få hjælp til at understøtte sammenstilling af data og tværgående brug blandt myndigheder og virksomheder.

 

Fælles sprog for deling af data og dokumenter

Den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA) opstiller en række principper til rammesætning og styring af offentlig digitalisering. Referencearkitektur for deling af data og dokumenter understøtter arkitekturprincippet Gode data deles og genbruges. Referencearkitekturen bidrager med et fælles sprog for deling af data og dokumenter og viser, hvordan data kan videregives til genbrug og tilbyder en række tekniske implementeringsmønstre, som videregivelse/deling af data kan realiseres gennem.

Et enkelt, fælles sprog gør det nemmere at have en dialog på tværs af projekters interessenter og afklare, hvem der skal gøre hvad. Referencearkitekturen introducerer en fælles beskrivelse af de mest centrale begreber og sammenhænge, der er væsentlige for at forstå, når man arbejder med design og implementering af løsninger, der involverer deling af data og dokumenter. Centrale begreber involverer roller som fx dataansvarlig og dataanvender, som er to af de vigtigste roller, når man skal afklare ansvar i forhold til datadeling.

På samme måde gives et sprog for de grundlæggende trin der skal udføres, når man skal dele data, som fx

 

Referencearkitekturen definerer også et fælles sprog for de basale dataservices, der som et minimum er relevante for at udføre disse opgaver. Det omfatter dataser-vice, logning, forsendelse, kopi, indeks, adressering, påmindelse, referencedata (klassifikation) samt data- og modelkatalog.

 

To grundlæggende forretningsmønstre

Der findes to basale forretningsmønstre for datadeling, som definerer klare roller og ansvar. Et af hovedformålene med referencearkitekturen er, at vejlede i valget mellem de to grundlæggende forretningsmønstre for videregivelse af data: Videregivelse på forespørgsel og videregivelse ved meddelelse.

Disse forretningsmønstre kaldes også integrationsmønstre, fordi de anvendes til at skabe sammenhæng (integration) på tværs af forretningsenheder og it-systemer.

 

Ved videregivelse på forespørgsel indledes datadelingen med, at dataanvenderen beder den dataansvarlige om adgang til data, der kan ønskes adgang til. Initiativet er altså dataanvenderens. Den dataansvarlige – som har ansvaret for begrænsning af adgang til data – skal lave en vurdering af, om delingen er lovmedholdelig i forhold til den hjemmel, der er er udgangspunktet for adgangen. Derfor kan det være relevant, at den dataansvarlige sikrer den korrekte adgangskontrol og eventuelt logger adgangen og anvendelsen af data.

Videregivelse ved meddelelse er, når den dataansvarlige ønsker at dele data med en modtager. Det kan være en myndighed, der har behov for at sende et brev til en borger, eller en myndighed der skal gøre en anden myndighed opmærksom på en udvikling i en sag. Her udvælger og pakker den dataansvarlige relevante data, som en meddelelse, adresserer den og sender meddelelsen af sted. I praksis anvendes dette mønster både til møder mellem sagsbehandlere og borgere og mellem etablerede it-systemer.

 

Seks basale implementeringsmønstre

For hver af de to overordnede forretningsmønstre for videregivelse er der defineret tre grundlæggende mønstre for, hvordan man teknisk kan implementere dem. Der er altså seks grundlæggende tekniske implementeringsmønstre, som viser de grundlæggende tekniske valgmuligheder, når man ønsker at dele data. Nedenstående figur viser de i alt seks mønstre for implementering.

 

Sådan kan man bruge mønstrene 

Når projektet skal afklare, hvordan en given løsning skal skrues sammen kan projektets arkitekt tage fat i referencearkitekturens mønstre, der definerer de vigtigste elementer, som der skal tages stilling til. Mønstrene kan kombineres og det kan være relevant at bringe flere mønstre i spil.

Fordelen ved at arbejde ud fra disse mønstre er, at referencearkitekturen giver et fælles sprog for de vigtigste forhold, man skal tænke på. Det er fx roller, ansvar og krav til funktioner, egenskaber og kvalitet fx i forhold til sikkerhed og robusthed.

Eksempelvis kan man få hjælp i forhold til at understøtte kravene i GDPR. En effektiv understøttelse af registreredes rettigheder er et spørgsmål om implementering. Mønstrene kan her hjælpe til at tydeliggøre, hvem der har ansvaret for at opfylde den registreredes ret til indsigt, og hvordan det bedst understøttes effektivt og brugervenligt, hvis man som myndighed fx har en løsning, hvor der indgår en datadistributør.

 

Eksempler på brug af mønstrene

Her er to eksempler på brug af forskellige forretnings- og implementeringsmønstre (fremhævet med kursiv).

1. Når en borger skal se egne data på Mit overblik på borger.dk, er der tale om brug af mønstret videregivelse på forespørgsel, hvor borger.dk henter data via forespørgsel på en fællesoffentlig orkestreringskomponent, som fungerer som en kombination af datadistributør og fælles system.
   
   Orkestreringskomponenten henter data fra de forskellige myndigheder, enten ved direkte adgang eller via en datadistributør. Fx optræder KOMBIT som datadistributør på det kommunale område.
   
   Nogle myndigheder benytter samtidig en mulighed som viser hvilke CPR-numre der findes data for i fagsystemet, men dette sker via implementeringsmønstret direkte forsendelse i form af en filoverførsel, som er en implementering af forretningsmøntret videregivelse ved meddelelse.

   

2. Når en borger skal se post fra det offentlige på borger.dk, sker det via forretningsmønstret videregivelse af data ved meddelelse. Her er det den enkelte myndighed, der tager initiativ til at sende meddelelser via digital post.
   
   Kernen i Digital post er den grundlæggende infrastruktur, som følger implementeringsmønstret fælles system. Borgeren kan imidlertid også få en besked om ny post i sin private e-mail, og denne sendes med brug af implementeringsmønstret direkte forsendelse.

   

 

Vil du vide mere? 

Du kan finde den komplette referencearkitektur for deling af data og dokumenter på hjemmesiden arkitektur.digst.dk. Heri findes også en tjekliste over det, projekter skal være opmærksomme på, når de arbejder med deling af data og dokumenter.

Her er en liste over en række ressourcer, som kan hjælpe jer, hvis I skal dele eller genbruge data:

Referencearkitektur for deling af data og dokumenter 
Den komplette referencearkitektur for deling af data og dokumenter.

Regler for begrebs og datamodellering 
Fællesoffentlige regler der sikrer, at begreber og data beskrives og dokumenteres grundigt, korrekt og genbrugeligt.

Modelkataloget
Deling og genbrug af data- og begrebsmodeller via det fællesoffentlige katalog.

Fælles sprog for datakvalitet 
En fælles begrebsramme og metode til angivelse af et datasæts datakvalitet.

Standard for beskrivelse af datasæt 
Specifikationen DCAT-AP-DK er en fællesoffentlig standard for beskrive af datasæt og datakataloger til anvendelse i dansk fællesoffentlig regi.

Vejledning i genbrug af data i selvbetjeningsløsninger
Hjælper projekter med at øge genbrug af data i forbindelse med design og videreudvikling af selvbetjeningsløsninger.

Grunddata 
Datafordeleren giver stabil og sikker adgang til sammenhængende grunddata fra offentlige registre.

Datadistributører
Der findes en lang rækkes datadistributører i det offentlige Danmark, der kan dele ud af erfaringer og måske udstille data for dig.

Næste generation Digital Post (NGDP)
Næste generation Digital Post indeholder en række væsentlige ændringer af funktionalitet, heriblandt en ny meddelelsesmodel (MeMo).