Denne ordbog giver en samlet oversigt begreber defineret og anvendt i arkitekturprodukter i den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA). Hvis du gerne vil vide mere om den kontekst begreberne er defineret, så læs mere i de respektive arkitekturprodukter som der henvises til.
Når man arbejder med arkitektur i et så kompleks miljø som det offentlige er det vigtigt at skabe enighed om hvad man mener med forskellige begreber. Derfor har vi lavet ordbogen tilgængelig i tre forskellige formater, med henblik på yderligere genbrug i offentlig digitalisering.
FDA ordbogen omfatter begreber der kan anvendes bredt på tværs af den offentlig digitalisering. Indholdet er udarbejdet i samarbejde med tværgående arbejdsgrupper og stemmer så vidt muligt overens med de gældende standarder på området, dog i egne oversættelser til dansk. Begreberne stammer blandt andet fra det fællesoffentlige arbejde om:
- Digital arkitektur
- Bruger- og adgangsstyring
- Datasæt og datakataloger
- Datakvalitet
- It-systemer
- Sprogteknologi
- Informationssikkerhed og databeskyttelse.
Bemærk at begreberne i ordbogen er forsynet med unikke identifikatorer, URIer, og der også henvises til andre modeller via unikke identifkatorer. Det er hensigten at disse URIer i en fremtidig udgave også resolverer, men deres funktion er pt. alene identifikation. Ordbogen er oprettet i henhold til de fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering i SKOS-formatet, og udgives aktuelt online som HTML og som download i xlsx og rdf/xml.